
This is
YUZU.
Brandfundament
og business filosofi.
Dét skal give mening.
“Nogle gange må man sluge nogle kameler”. Sådan lyder det gamle ordsprog om at måtte acceptere noget, der strider mod ens idealer eller ønsker, og noget vi ofte ser ske i tekstilbranchen.
Men det har vi ikke lyst til.
Vores ledestjerne og business filosofi er at tage mindst muligt og give mest muligt i forhold til dét vi sætter i verden.
Vi gør os umage i alle vores processer og beslutninger, for dét vi laver skal give mening - for både people and planet.
Vi bruger dét, der er.
Trods bevidsthed og viden på området er den globale tekstilfiberproduktion næsten fordoblet fra 58 mio. tons i 2000 til 109 mio. tons i 2020 og det er ikke engang toppet endnu.
Produktionen forventes at stige til 145 mio. tons i 2030.
Der er NOK tekstiler i verden.
Derfor arbejder YUZU udelukkende med allerede eksisterende tekstiler.
Intet andet giver mening.
Cirkulære samarbejder.
Vi tror på, at cirkulære systemer og samarbejder, virsomheder og forbrugere imellem, er vejen frem. Systemer hvor produktion, forbrug og genanvendelse af ressourcer indgår i sunde kredsløb, der har en positiv effekt for både mennesker, miljø og økonomi.
Cirkulære samarbejder er en eksistentiel del af YUZU, da vi udelukkende arbejder med kasserede og aflagte tekstiler, som vi aftager fra både virksomheder og private.
Én virksomheds skrald, er en anden virksomheds skat. Som man siger.
Holdbarhed & håndværk.
Vi stræber efter at skabe kunst og design, der er relevant, holdbart og smukt.
År efter år og årti efter årti.
Det vi skaber, er skabt med tanke på at give genlyd i generationer. Og gerne længere.
Vi tror på, at den tid vi lægger i et produkt, igennem håndværk, historie og design, skaber relation og relevans hos brugeren og har indflydelse på produktets holdbarhed.

“YUZU er en ny måde at se, forbruge
og forstå vores tekstiler på.”
Mission,
vision & værdier.
Mission.
At nytænke måder, hvorpå vi kan anvende vores kasserede og aflagte tekstiler i en kunstnerisk og designpoetisk kontekst, og derigennem skabe meningsfulde og kreative, tekstile produkter og oplevelser, der gavner menneske, miljø, sind og samfund, og som inspirerer til handling.
Vision.
At være med til at ændre vores tekstilkultur og vores forhold til vores tekstiler, og derigennem skabe positive forandringer i tekstilindustrien.
Værdier.
Vores værdisæt udspringer fra vores inderste overbevisninger og vores måde at være i verden på. Det er ikke noget, vi kan lave om på.
Det er sådan vi er.
-
YUZU er nysgerrig, nytænkende og legende.
At designe, formgive og skabe er vores happy place.Kreativitet er en essentiel del af enhver kunstnerisk eller innovativ proces. Det er gennem kreativitet, at nye idéer fødes, og grænser udfordres. At dyrke kreativiteten kræver åbenhed, nysgerrighed og mod til at tænke anderledes.
Igennem leg og eksperimenter, søger YUZU unikke resultater, der kan berige vores liv og verden omkring os.
-
YUZU er nærværende, oprigtig og passioneret. Vi møder verden, som vi gerne selv vil mødes; med venlighed, nysgerrighed og hjertet forrest.
Vi tror på mennesker, på fællesskabet og på at samarbejde - og at vi kommer længst, når vi hepper og ikke hader på hinanden. Vi tror på, at det er i det mindste, vi oftest finder størst betydning.
Vi dyrker det personlige, det nære, det hjertevarme og menneskelige. Og vi tror på, at det mest ægte, relevante og skønneste bliver skabt heraf.
-
YUZU er (tids)optimister. På flere planer.
Vi tror på, at den tid, der lægges i fremstillingen af et produkt, har indflydelse på produktets levetid og relevans, og at det tidsløse kan integreres I et produkt igennem dets funktion, æstetik og oprindelse.
Vi tror på, at vi kan skabe positive forandringer i vores samtid igennem inspiration og handling.
Vi tror på at tiden skal bruges på dem og det, der ligger vores hjerte nærmest.
Og så tror vi ofte, at vi kan nå mere på døgnets 24 timer end det nok egentlig er fysisk muligt.
(Tids)optimisterne længe leve.
-
YUZU er ærlige, ansvarlige og respektfulde overfor vores medmennesker og Moder Jord.
Som en virksomhed, der sætter produkter i verden har vi et ansvar. Et ansvar overfor vores klode og de ressourcer vi bruger, og et ansvar overfor vores medmennesker, om at skabe noget der er godt, noget vi kan stå indenfor og som har sin relevans i en større kontekst.
YUZU arbejder ud fra en holistisk tankegang, i forhold til at bygge vores virksomhed og til at skabe vores værker og workshops, som i hvert enkelt element er gennemtænkt og nøje udvalgt, og som giver en sammenhængende og meningsfuld oplevelse for brugeren.