
Workshop
Katalog.
Kreative, lærerige & nærende stunder til dig.
YUZU Workshop.
YUZU tilbyder et udvalg af kreative workshops, alle med tekstilerne som udgangspunkt og med fokus på håndværk, bæredygtighed og ro i sindet.
Udover at skabe rum for nærvær og fordybelse og komponere en unik oplevelse til jer, er formålet med vores workshops at formidle viden om tekstilernes holdbarhed, funktionalitet og skønhed og inspirere til, hvordan vi kan bruge vores tekstiler på en ny måde, forlænge deres levetid og skabe en større forbindelse til dem - og derigennem (forhåbentlig) ændre vores forhold til vores tekstiler og skabe positive forandringer i vores tekstilkultur.
Vi kan det meste med tekstil, og vi arbejder med mange forskellige teknikker og håndværk indenfor bl.a. print, tryk, farvning, syning, formgivning og broderi. Vi stræber altid efter at udvikle os og lære nyt, og tilegne os flere færdigheder indenfor (kunst)håndværk og håndarbejde. På baggrund af vores viden og kunnen, spirende ideér og den samtid vi lever i, udvikler vi løbende nye workshops, som vil blive tilføjet i vores Workshop Katalog herunder.
Håndværk og håndarbejde er nerven i vores kunst & designstudio og en essentiel del af vores fundament. Du kan læse mere om Håndens Arbejde og dens betydning for YUZU, vores sind og samfund i linket herunder.

Workshops.
Kreative tekstile
Kom ud af hovedet, ned i hænderne
og (gen)opdag hvad vores tekstiler kan!
Furoshiki Workshop.
Den klassiske. Vi dykker ned i den gamle Japanske tradition.
-
Kunsten at Furoshiki
På denne workshop introduceres deltagerne til den gamle japanske skik og tradition og de skal lære kunsten at Furoshiki.
Furoshiki er et genialt alternativ til engangs-gavepapiret. Men den kan meget mere end det.
Trods sit simple udseende er Furoshiki en multifunktionel lille størrelse og er igennem tiden blevet anvendt til både indpakning, transport og opbevaring. Det bløde og fleksible tekstil gør det nemt og bekvemt at indpakke og transportere selv de mest umedgørlige objekter.
På workshoppen skal vi fordybe os i de mange forskellige Furoshiki teknikker og anvendelsesmuligheder og undervejs dykker vi ned Furoshiki'ens historie og forunderlige fortælling, og hvorfor skikken er mere relevant end (måske) nogensiden før.
-
Antal deltagere: Op til 20 pers.
Skriv til os, hvis I har et andet behov, så ser vi om vi kan løse det.
Aldersgruppe: Unge & Voksne, Ca. 13+
Varighed: 2 timer
Pris: Kontakt os
Furoshiki Workshop.
Opdag tørklædets fulde potientiale.
-
En gammel skik i en moderne tid.
På denne workshop tager vi udgangspunkt i et objekt de fleste af os har hjemme i klædeskabet: Tørklædet.
Med afsæt i det firkantede stykke tekstil introduceres deltagerne til den gamle japanske tradition Furoshiki og de lærer, hvordan de kan anvende deres tørklæder til bl.a. opbevaring, transport, indpakning og dekoration, og derigennem opleve tørklædet på en ny måde og blive inspireret til, hvordan de kan få mest muligt ud af noget, de allerede har i gemmerne.
-
Antal deltagere: Op til 20 pers.
Skriv til os, hvis I har et andet behov, så ser vi om vi kan løse det.
Aldersgruppe: Unge & Voksne, Ca. 13+
Varighed: 2 timer
Pris: Kontakt os
Furoshiki Workshop.
For børn. Lav din egen Furoshiki.
-
Tekstilt tegneri og kunsten at Furoshiki.
I bedste tegn-på-hvidt-A4-printpapir-stil skal vi dekorere hver vores hvide Furoshiki (ca. 30 x 30 cm) lavet af et kasseret lagen fra hotel- og servicebranchen.
Ved hjælp af skabeloner, tekstiltuscher og fantasi af den bedste slags (børnefantasi) selvfølgelig) skal vi skabe hver vores funktionelle kunstværk i form af en (gen)anvendelig Furoshiki.
Her kan intuitionen og flowet frit udfolde sig og tankerne få en pause.
Har man lyst kan man lære basis-teknikkerne i Furoshiki og blive inspireret til, hvordan man bl.a. kan pakke ind i tekstiler og dermed gøre indpakningen både holdbar, genavendelig og smuk.
Og med juniors tekstile værk bliver "papir"-tegningen, som ofte blot ender i bunken med alle de andre tusindvis af tegninger, pludselig til funktionel kunst, som både kan bruges som Furoshiki og dekoration på væggen.
-
Antal deltagere: Op til 20 pers. ved lukket workshop, varierende ved heldags workshop
Skriv til os, hvis I har et andet behov, så ser vi om vi kan løse det.
Aldersgruppe: Børn & Unge, Ca. 6+
Varighed: 1-2 timer eller heldags
Workshoppen kan laves, som en "flydende" workshop over flere timer til længerevarende arrangementer, hvor der er X antal pladser, som løbende udskiftes, når deltagerne færdiggøre deres Furoshiki.
Pris: Kontakt os
Origami & tekstiler
En ny måde at anvende tekstiler på.
-
Japansk håndværk og funktionelt design.
På denne workshop skal deltagerene lære at folde deres egen MASU BOX, et traditionel japansk foldedesign, ud af stivede tekstile ark.
I vil blive præsenteret for den gamle håndværkstradition, hvor man afstiver tekstiler med kartoffelmel, og I vil blive inspireret til en ny måde at anvende jeres kasserede og ubrugte tekstiler på.
Vi skal også lege med "Fabmaché", en teknik YUZU har udviklet og undersøgt, hvor man i stedet for at anvende papir, som man gør med papmaché, bruger tekstiler og tapetklister til at skabe diverse objekter.
Grundet tørretid vil deltagerne skulle færdiggøre boxen derhjemme, hvilket giver anledning til at fortsætte kreativiteten og håndends arbejde og måske endda skabe endnu mere.
-
Antal deltagere: Op til 20 pers. ved lukket workshop, varierende ved heldags workshop
Skriv til os, hvis I har et andet behov, så ser vi om vi kan løse det.
Aldersgruppe: Voksne & Unge, Ca. 13+
Varighed: 2 timer eller heldags
Workshoppen kan laves, som en "flydende" workshop over flere timer til længerevarende arrangementer, hvor der er X antal pladser, som løbende udskiftes, når deltagerne færdiggøre deres Masu Box.
Pris: Kontakt os
Vigtigt: For at udføre denne workshop skal der være adgang til strøm, strygebræt og strygejern. Desuden vil det være en fordel, hvis der er adgang til vand, da tapetklister er en klistret sag (som navnet antyder).
Kunst Workshop.
FLETværk: Flet med tekstiler og skab dit eget kunstværk.
-
Fra affald til kunst; skab dit eget tekstile FLETværk.
På denne rolige og fordybende workshop, skal vi flette et lille kunstværk ud af stivede tekstiler. Vi skal lege med farver, størrelser og sammensætninger og opleve værket komme til live.
Deltagerne bliver introduceret til forskellige fletteteknikker og skal herefter selv designe deres FLETværk ud fra de forskellige farver og størrelser, som er til rådighed.
Når værket er flettet færdigt skal det skæres til og forsegles, så det ikke går op, men holder sit fine udtryk og form.
Mens værket tørrer lærer deltagerne, hvordan de afslutningsvis kan sy værket i hånden, så det kan komme på en rundpind og op og hænge på væggen derhjemme.
-
Antal deltagere: Op til 20 pers.
Skriv til os, hvis I har et andet behov, så ser vi om vi kan løse det.
Aldersgruppe: Unge & Voksne, Ca. 13+
Varighed: 2,5 timer
Pris: Kontakt os
Vigtigt: For at udføre denne workshop skal der være adgang til strøm, strygebræt og strygejern.
Kunst Workshop.
FÆLLESværk: Skab et kunstværk sammen.
-
Sammenflet og sammenhold.
Denne workshop er perfekt til virksomheden, arbejdspladsen, institutionen, efterskolen eller et hvert andet fællesskab, som ønsker at skabe et kunstværk til kontoret, caféen, kantinen eller et andet fælles rum, hvor I har jeres daglige gang.
At skabe noget sammen styrker sammenholdet og fællesskabet og giver samtidig anledning til en lille pause fra hverdagens sædvanlige trummerum og mulighed for at komme ud af hovedet og ned i hænderne.
Ligesom med FLETværk Workshoppen skal alle deltagerne flette deres eget lille kunstværk, af kasserede tekstiler, som efterfølgende bliver sammensat og fastgjort på ramme af YUZU i eget studio.
Værket bliver herefter leveret tilbage til jer; Klar til at komme på væggen og være et fælles minde og en reminder om, hvor meget vores tekstiler og hænder kan.
-
Antal deltagere: 2 pers. - ?
Skriv til os og fortæl lidt om hvem og hvor mange I er, så tager vi den derfra.
Aldersgruppe: Børn, unge & voksne, Ca. 8+
Varighed: 1-2 timer
Pris: Kontakt os
Vigtigt: For at udføre denne workshop skal der være adgang til strøm, strygebræt og strygejern.
Note: Det er muligt at lave kunstværket af jeres egne indsamlede kasserede tekstiler og på den måde gøre værket endnu mere personligt. Kontakt os for at høre nærmere om dette.
Mangler du noget?
Har du selv en idé eller et ønske til en workshop, som endnu ikke er i vores portefølje, så skriv eller ring endelig til os - vi kan som skrevet det meste med tekstil, og vi elsker at udvikle nye workshop-oplevelser til jer og træde ud i ukendt land.