SOL I FARVER, L/RØD, NR. 1

1.675,00 kr.

Ca. 57 x 57 cm

Tekstilkunst til dit hjem og til dit liv.

Håndlavet af kasseret tekstil med omhu, omtanke og hjertevarme.
Nummereret og med håndstemplet, unik YUZU label.

Til værket medfølger:

  • Håndlavet ophæng i træ af krydsfinér med YUZU stempel og årstal

  • Lille notesbog af genbrugspapir til at skrive videre på tekstilets fortælling

  • Furoshiki som værket og bog omhyggeligt er pakket ind i

Værket er designet sådan, at det kan hænge på alle 4 leder, så du kan ændre udtrykket over tid og lige når du har lyst. Det gøres nemt med det medfølgende, funktionelle ophæng.

Alle værker er originale og helt sit eget <3

Tilføj til indkøbskurv

Håndværk, historie & materialer.

  • “SOL I FARVER” værkerne er skabt i YUZU studio over flere dage. Det kræver mange arbejdsgange, processer og tid at sætte et nyt værk i verden <3

    TEKSTILET
    Det tekstile værk er lavet af et kasseret lagen fra hotel- og servicebranchen, som først er blevet tjekket for pletter, huller og hvilket område der, for at udnytte tekstilet mest muligt, vil give bedst mening at anvende til værket.

    INDFARVNING
    Herefter er tekstilet blevet revet i rette størrelse og indfarvet i, den på forhånd brygget, gule løgskals-farvesuppe. Alt efter ønsket farveintensitet og farvesuppens styrke ligger tekstilet i farvebadet i ca. 30-90 min. Nogen gange længere og natten over, alt efter hvordan det passer ind i dagens gøremål.

    Tekstilet tages op, vrides og hænges til tørre - hvis muligt i den friske luft. Når der er nok indfarvet tekstiler samles de og vaskes i vaskemaskine med naturlige vaskenødder og tørres herefter igen.

    TRYKBORD & KLARGØRING
    Så skal trykbordet gøres klar med opspænding af underlag, strygning af de indfarvede tekstiler og ligeledes opspændning af disse på trykbordet.

    FARVER
    Herefter er det tid til en tur i farvekøkkenet for at blande de helt rigtige farver til værket. Denne proces kan virkelig variere i tid. Nogen gange rammer man spot on i første forsøg og andre gange kræver det mange farveprøver at opnå den helt rigtige nuance.

    RAMMETRYK
    Når farveblandingerne er mixet og tekstilerne er fastsat med knappenåle på trykbordet, måles og markeres midten af firkanten og den nederste del bliver enten trykt med rammetryk eller malet med pensel, så tekstilet nu har 2 farver.

    Herefter lufttørre den påførte trykfarve. Alt efter rummets temperatur og fugtighed kan det tage en time eller to og nogle gange et helt døgn før, at det er gennemtørt.

    Når tekstilet er tørt, måles der op til den øverste halve sol, og hvor rammen skal placeres for at solen bliver trykt i midten på rette sted.

    Dette gentages med nederste del af solen, når øverste halvsol-tryk er tørt. Imellem disse arbejdsgange vaskes pensler, ramme, rakel m.m. op så de er klar til brug igen.

    SYNING OG DE SIDSTE DETALJER
    Værket er nu indfarvet og trykt, og når det er tørt vaskes det endnu engang i vaskemaskine og tørres efterfølgende. Herefter skal det stryges, hjørner-holderne skal rives og stryges, kanten skal presses og syes og den håndstemplet label skal trykkes med logo, årstal, titel og nummer, og isyes i kanten sammen med hjørne-holderne.

    TRÆOPHÆNG
    Når værket er færdiggjort skal ophænget i træ laves. Ophængene er lavet i krydsfiner ud af en stor plade købt i Krydsfiner-Handelen i Rødovre. Herefter har en god og hjælpsom bekendt skåret pladen ud til ophæng i forskellige længder og herefter skåret dem på skrå til det der kaldes “Fransk ophæng”. Når et værk er klar måles ophængslængden bagpå værket, og det på forhånd skåret ophæng skæres til hvis nødvendigt. Når ophænget har den rette længde skal det slibes, så det er blødt og lækkert at røre ved og YUZU logo og årstal stemples efterfølgende herpå. Sidste hånd på værket er at bore huller i det lille af ophængene, som monteres på væggen med skruer.

    “ET VOILÀ”
    Et håndlavet kunstværk er blevet til.

    ALT DET ANDET
    Forud for alt ovenstående, ej at forglemme, ligger selve designprocessen med idéudvikling, farvevalg, teknikker, prototyper, prøver, udvikling af trykrammer og ikke mindst en masse tanker, overvejelser, hjertepoesi og passion.

  • SOL I FARVER” er en del af vores Furoshiki Kunst kategori, og er de allerførste værker vi designede og skabte. De bevæger sig i krydsfeltet mellem kunst og funktion. De er skabt som kunstværker, men er designet sådan, at du rent faktisk kan bruge dem funktionelt som en Furoshiki. Hvis du altså har mod på at udfordre dine forbrugsvaner og det man plejer.

    “SOL I FARVER” værkerne er også en del af YUZUs første serie kaldet “SOLHVERV”, som er en samling af tekstile værker inspireret af solen, cirklen og den runde form.

    Da idéen til YUZU blev grundlagt var cirklen en helt oplagt og naturlig signatur for os. Den kaldte ligesom på os. Fra linoleumsgulvet på den lokale folkeskole til keramikkopper og gamle strikkeopskrifter.

    Vi så den overalt.

    Og den blev helt intuitivt og selvfølgeligt en del af YUZUs visuelle look og identitet, såvel som den blev udgangspunktet og inspirationen for vores første kunstværker.

    Den har så mange betydninger, cirklen, og rummer så mange historier og fortolkninger. Dens æstetik er as simple as they come og samtidig rummer den uendelig mange muligheder i anvendelse og udtryk. Den er tidløs og evig relevant. Den er genkendelig og kan forståes af alle. Den er et billede på helheden og det holistiske, cirkularitet og genanvendelse, solen og månen, evigheden og det holdbare, det jordnære, bløde og menneskelige.

    Det første prøvetryk af “SOL I FARVER”-designet blev lavet i nov. 2022. De efterfølgende værker er skabt i tiden herefter og færdiggjort i 2023.

    “SOL I FARVER 2023” er designet i 5 forskellige farvekombinationer, og der er trykt 4 styk af hver farvekombination (pånær L/ORANGE, der kun findes i 3 eksemplarer) - alle med hver deres særpræg, som gør dem unikke og helt sit eget.

  • Anvendte materialer og ressourcer til værket:

    - Kasseret lagen fra Elis Danmark
    - Gule løgsskaller
    - Miljøvenlige bindere og pigmenter fra dansk firma, produceret i EU
    - Sytråd af polyester
    - Vand
    - Sæbebær
    - Strøm
    - Krydsfinér